Festivalen, arrangeret i samarbejde med Århus Festuge som led i
det dansk-franske kulturår, var KITs første samlede dansefremstød.
Fem af Frankrigs førende dansekompagnier var inviteret for at vise
bredden, kvaliteteten og særpræget inden for den kunstart,
der på mindre en 10 år havde gjort Frankrig til Europas førende
dansenation.
Jean-Claude Galottta, fransk dans daværende ukronede konge,
og hans kompagni Emile Dubois satte kærligheden og erotikkens forførende
trekant på scenen i en lystig blanding af dans, musik og skuespil.
Mark Tompkins og hans IDA inviterede publikum med på en multimedierejse
ind i det mandlige, kvindelige og menneskelige univers, mens lEsquisses
koreografpar, Joëlle Bouvier og Régis Obadia i en vekslen
mellem voldsomme kast og spring og lyriske løft førte os
ind i rituel, instinktiv virkelighed. Den helt unge Angelin Preljocaj
med en strengt stilistisk, minimalistisk koreografi om arbejdets helte,
der ofrer sig for et system, blev af Henning Jørgensen i Information
betegnet som den mest varierede og strukturelt minimalistiske koreografi,
jeg har set og af Georg Andresen i Aarhus Stiftsidende som En
åbenbaring.
Festivalen gav et fremragende modbillede til den amerikansk dominerede
gæstespilsscene i Danmark og var derved en vigtig inspirationskilde
for det professionelle dansemiljø. Den nåede dog langtfra
nåede op på det forventede publikumsantal, hverken den smukke
Gasbeholder eller de lige så smukke anmeldelser kunne tiltrække
mange andre end dansens hårde kerne.
Festivalen gav desuden i særdeleshed takket været dens
store gennemslagskraft i medierne næring til den standende
debat om kultureksport- og import. Den franske dansefestival var jo også
et konkret resultat af et landskonsekvente og modige kulturpolitik, og
man nærede det forfængelige håb, at den ville medvirke
til at overbevise danske politikere, kulturformidlere og sponsorer om,
at det kan lade sig gøre at profilere sit lands kultur med unge
nyskabende kunstnere.
En ny kunstform: Dansevideoen
Vive la danse! var en anledning til at præsentere et omfattende
program med den nye kunstform dansevideoen der blev en øjenåbner
for danske koreografer i København som i Århus. At kameraet
var et element på lige fod med dansen, åbnede nye muligheder,
som en række franske videoaster som Charles Picq og Luc Riolon udviklede
virtuost i disse år.
Finansiering og samarbejdspartnere
Festivalen blev støttet af Fonden Danmark-Frankrig, Det franske
Udenrigsministeriums lAFAA Association Française dAction
Artistique i samarbejde med Air France og Rhône Poulenc og arrangeret
i samarbejde med Institut Français og Espace Danse (Jean-Louis
Badet), Det Danske Selskab i Frankrig, Albertslundhuset og Filmværkstedet
i Århus.
"For hvad vi har fået med disse gæstespil, er et tværsnit
af et dansemiljø i rivende udvikling ... Vi har fået lov
til at tage del, mens tingene var på vej ikke da de var gravsat
og forbi ...Ved denne lejlighed har KIT tegnet sig for et initiativ i
første plan en ægte pionerindsats. Skam få dem,
der ikke måtte forstå at sætte pris derpå."
Henrik Lundgren, Politiken
|
|
VIVE LA DANSE!
4.-18. SEPTEMBER 1987
Fransk Danseteater Festival Arr. i samarbejde med
Århus Festuge som led i Kulturfremstødet Danmark-Frankrig
GROUPE EMILE DUBOIS
Les Louves & Pandora (1986)
KOR. Jean-Claude Gallotta
MUSIK Henry Torgue
SCEN./KOST. Léo Standard
LYS Manuel Bernard
Århus Stadionhallen, 7. september
Østre Gasværk, 9. & 10. september
COMPAGNIE LESQUISSE
Le Royaume Millénaire (1985)
KOR. Joëlle Bouvier & Régis Obadia
MUSIK Jacques Lejeune, Antonio Vivaldi, Richard Strauss
SCEN./LYS Marc Oliveiro
KOST. Dominique Roux
Århus Stadionhallen, 11. september
Østre Gasværk, 14. & 15. september
MARK TOMPKINS (IDA)
Trahison: Men, Women, Humen (Trilogi 1984-1985)
KOR. Mark Tompkins
MUSIK Hélène Sage
SCEN. Felix Perrotin
LYSDESIGN Françoise Michel
AUDIOVISUEL TEKNIK Alain Longuet
Århus Stadionhallen, 9. september
Albertslundhuset, 12. & 13. september
LYON OPÉRA BALLET
Cendrillon (1985)
KOR./ISC. Maguy Marin
MUSIK Serge Prokofiev
SCEN./KOST. Monserrat Casanova
MASKER Monique Luyton
LYS John Spradbery
Århus Stadionhallen, 4. & 5. september
COMPAGNIE PRELJOCAJ
A nos Héros (1986)
KOR. Angelin Preljocaj
MUSIK Marc Kahnne, Katchaturian
SCEN./KOST. Annick Goncalves
LYS Jacques Chatelet
Århus Stadionhallen, 13. september
Østre Gasværk, 17. & 18. september
|