"Nu tror jeg på glasnost", udbrød en sovjetisk
grænsevagt den dag tidligt i maj, hvor konvojen af 90 biler, beboelsesvogne
og lastbiler, ladet med fem forestillingstelte kørte ind i Sovjet
for at indlede det første store kultursamarbejdsprojekt mellem
Øst og Vest. Mir Caravane var en rejsende transeuropæisk
teaterfestival, som involverede otte kompagnier og 10 byer.
De otte kompagnier, blandt Europas førende frie grupper, var: Litsedei,
Footsbarn, Divadlo Na Provazku, Svoya Igra, Osmega Dnia, Teatro Nucleo,
Compagnie du Hasard og Circ Perillos. Repertoiret spændte fra cirkus,
commedia dell'arte og det tredje teater til det politiske teater.
Mir Caravane blev realiseret på et tidspunkt, hvor hele verdens
opmærksomhed var vendt mod Østeuropa, få måneder
før murens fald. Karavanen blev derfor ikke kun et kulturpolitisk
og teatermæssigt interessant projekt, men også en model på,
hvordan man virkeliggør et tværeuropæisk samarbejde.
Karavanen startede, efter to års planlægning, i Moskva, drog
videre til Leningrad, Warszawa, Prag, Berlin, København, Basel,
Lausanne, Blois for at slutte i Paris. Karavanen tilbagelagde 4.000 km,
spillede 500 forestillinger for et publikum på godt 200.000. Mir
Caravane blev modtaget med en sand begejstring i øst og med lidt
mere forbehold i vest. I København va der dog næsten kun
udsolgte huse i København bortset fra den første weekend.
De russiske klovne Litsedei var så ubetinget festivalens hit, som
også fik anmelderne til at juble.
Mir Caravane i København slog lejr på teltpladsen bag Gimle
Medborgerhus, der var blevet ryddet af Københavns Kommunes Tekniske
Service.
Russerne kommer!
Den lille festival var arrangeret i samarbejde med Århus Festuge,
der havde Østeuropa som tema, og var en anledning til at stifte
bekendtskab med den sovjetiske scenekunst. Projektet skulle også
have markeret Kanonhallens åbning, men pga asbest måttte Maly
flyttes til Albertslund og et midlertidigt Kanontelt rejses. Maly Teatrets
overvældende succes betød uheldigvis, at de andre grupper
kom til at stå lidt i skyggen, herunder Wladimir Hermans samarbejde
med U Nikitskich Vorot-teatret og New Jungle Orchestras samarbejde med
Pop Mehkanika, der i øvrigt bød på det første
møde med Tuva-sangeren Sainkho.
Ingen international økonomisk støtte til Mir Caravane
Mir Caravanes samlede budget var på 14 mill. kr., som de 10 involverede
byer tog ansvar for. Det havde ikke været muligt at rejse nogen
international støtte. Københavns andel var på 1,4
mill. kr. samt 560.000 kr. i lokalomkostninger. Billetsalget indtjente
918.000 kr. (hertil skal lægges den lille billetindtægt, som
et par af Litsedei klovnene indtjente til sig selv ved at lave en alternativ
indgang bag om teltet!), Kulturministeriet og Københavns Kommune
ydede et tilskud på 600.000 kr. Da det mod forventning ikke var
muligt at rejse anden støtte, fra hverken sponsorer, fonde eller
organisationer, udover 25.000 kr. fra Dan-marks Kreditforening, blev resultatet
et underskud til KIT på 400.000 kr. Ikke alle var blevet grebet
af Glasnost-rusen!
Russerne kommer! blev finansieret af KIT, Kanonhallen og Albertslundhuset
med et særligt tilskud til Maly Teatret fra Københavns Amtskommune.
"Forestillingen er én stor nydelse - inspirerende, stimulerende,
vederkvægende... Her er ingen grænse mellem fremmed og hjemligt,
fint og folkeligt, eksklusivt og populært. Også det må
kunne give teatret medomliggende bilande en inspiration, som det kan leve
længe på."
Jens Kistrup, Berlingske Tidende (om Litsedei)
"Der går år mellem oplevelser som denne ...forestillingens
sidste minutter præsterer en tårepiskende teatralsk stigning
og et scenisk kup, en uløselig sammenbinding af hjertegribende
humor og sort fortvivlelse, som er uoverkommelig og uforglemmelig. Netop
dette, at sende flere modsatrettede følelser af sted samtidig og
lade dem tørne sammen i uløseligt flertydige sceniske udtryk,
synes at være hemmeligheden bag Lev Dodins iscenesættelse..."
Michael Bonnesen, Politiken (om Maly Teatret)
|
|
MIR CARAVANE
4.-13. AUGUST 1989
En omrejsende transeuropæisk teaterfestival. Alle forestillinger
blev spillet i 5 telte, opslået på pladsen ved Gimle Medborgerhus,
Islands Brygge
CIRC PERILLOS
SPANIEN
Volatil
Amfiscenen, 4.-12. august
DIVADLO NA PROVAZKU
TJEKKOSLOVAKIET
The Wedding
AF Brecht
ISC. Petr Oslzly
DRAMATURG Peter Scherhaufer
4.-9. august
Dreams
11. & 12. august
FOOTSBARN TRAVELLING THEATRE
ENGLAND
Macbeth
ISC. Footsbarn
4. 6. & 7. august
The Pearl
AF John Steinbeck
ISC. Footsbarn
9.-12. august
COMPAGNIE DU HASARD
FRANKRIG
Koko (BURKINA FASO)
Arlequin poli par l'amour
ISC. Nicolas Peskine
11. & 12. august
Koncert m. Koko (BURKINA FASO)
8. august
LITSEDEI
USSR
Assisyai Review
ISC. Slava Polunin
4.-12. august
TEATR OSMEGO DNIA
POLEN/ITALIEN
Wormwood
ISC. Osmego Dnia
4. 5. & 6. august
Ascent
9. & 10. august
TEATRO NUCLEO
ITALIEN
Vocifer/Azione
A Media Luz
ISC. Horacio Tzertok
7.-10. august
GADETEATER
ODYSSÉ 89
Afslutningsforestilling med alle 8 kompagnier
13. august
LITSEDEI
Catastrophe
Rådhuspladsen, 9. august
COMPAGNIE DU HASARD
Figaro!; Sarabande
TEATRO NUCLEO
Luci
TEATR OSMEGA DNIA
Miracles and Meat
NATCAFE
Gimle Medborgerhus, dgl. kl. 18-24
Svoya Igra og gæster
USSR
SYMPOSIUM
Teatrets rolle
DELTAGERE: Eugenio Barba, Trevor Davies,
Henrik Bering-Liisberg & repræsentanter fra Mir grupperne.
RUSSERNE KOMMER!
3.-10. SEPTEMBER 1990
MALY DRAMA TEATRET
Stjerner på Morgenhimlen (1987)
FORFATTER Alexander Galin
ISC. Lev Dodin
SCEN. Alexei Porai-Koschitz
LYS Oleg Dodin
Albertslundhuset, 5.-8. september
POP MEKHANIKA & EAST/WEST JUNGLE ORCHESTRA
DANMARK
KAPELMESTRE Sergei Kuriokhin, Pierre Dørge
SANGER Sainkho
Pumpehuset, 3. september
STUDIO ILKHOM
Clomadeus
Kanonhallen, 4. 5. & 6. september
SVOYA IGRA
Folke- & sigøjnermusik koncert
VIOLINIST Tamara Sidorova
Kanonhallen, 4. 5. & 6. september
NIKITSKITCH VOROT (VED NIKITA PORTEN)
DANSK-POLSK-SOVJETISK TEATERPROJEKT
Forførerens dagbog (1990), fantasi over Søren Kirkegaards
Enten Eller
ISC. Wladimir Herman
FORFATTER Peer Hultberg
Østerbro Kulturhus 6.-10. september
Skomagerne (1934)
ISC. Wladimir Herman
Kanonhallen, 8. 9. & 10. september
NIKITSKICH VOROT Cabaret-Revy (1990)
IDÉ/ISC. Mark Rozowski
Kanonhallen, 8. 9. & 10. september
|