100 DANCERS |
ÅR 1978 | ||||
![]() |
||||
Et nedlagt køkken i et stort kollektiv i Havnegade i København og rockens daværende mekka, Saltlageret, var udgangspunktet for de første gæstespil, som Torben Schippper og Trevor Davies arrangerede. De to mødtes i Albertslund Kulturforvaltning, hvor de begge var ansat. De delte ikke kun kollektiv, men også en overbevisning om, at der manglede noget i København, og at de i øvrigt gerne ville have noget at rive i efter kl. 16.00. Kollektivet kom hurtigt til at fungere som kontor, billetsalgssted og sleepover for kunstnerne, og senere under den første Fools Festival blev kollektivets medlemmer udstyret med en skotøjsæske og sendt ud for at passe diverse billetsalgssteder. I samarbejde med Per Moths Theatre Traffic of Scandinavia og takket være Davies' egne kontakter til Odin Teatret, Tukak Teater og andre fra den "fysiske" teatertradition fulgte en række danske og engelske gæstespil, krydret med et par mere eksotiske indslag fra Frankrig og Argentina. Udvælgelsen kunne dengang synes tilfældig, men set i bakspejlet, er det påfaldende, i hvor høj grad netop disse grupper skulle bidrage til en udforskning af et nyt teaterbegreb, og hvor mange af dem, der stadig - 25 år efter - skaber vigtige forestillinger. Der syntes allerede i disse to første år at tegne sig flere markante retninger: det fattige teater, det politiske teater, den satiriske og vanvittige comedy og moderne opera. Odin, der i år fejrer sit 40-års jubilæum, var allerede veletableret med dets "globale" stil, som tog udgangspunkt i Grotowskis "fattige teater" og med alverdens inspirerende forbindelser i øst som i vest; i deres spor fulgte Tukak Teatret, som søgte tilbage til egne etniske rødder og traditioner, og Cardiff Laboratory Theatre, hvis billedrige "environmental theatre" bragte en ny dimension ind i teatret. Pip Simmons Theatre var utvivlsomt tidens mest respekterede politiske teater, som med en blanding af musik og teater pustede nyt liv i gamle klassikere, samtidig med at Communa Baires gjorde det politiske teater til andet og mere end blot en scenisk manifestation. The People Show og Forkbeard Fantasy tog fat i galskabens cabaret, hvor vanvid, humor og grænseløs fantasi førte os ind i det postmoderne klovne-univers, der skulle blive Fools festivalernes første kendetegn. Og Saltlageret lagde scene til Footsbarn Travelling Theatres visuelle Hamlet. Fra Frankrig kom både Théâtre du Lierre, som med deres fabelagtige stemmer skabte moderne "opera", før nogen havde hørt om noget sådant i Danmark, og Temps Fort, som indtog scenen med fantasiæggende dukker, marionetter og masker. Det økonomiske grundlag for disse første gæstespil var først og fremmest publikum, suppleret med et par mindre bidrag fra Kulturministeriet og Københavns Kommune. Omkostningerne var holdt nede omkring nulpunktet, teatergrupperne spillede ofte "på døren", og med en belægning på godt og vel 100% i de første år var der jo ingen grænser for optimismen. Og når ledelsen selv klarede kontoret, billetsalget, sceneteknik og rengøring, var der jo ikke brug for den store organisation. De udenlandske grupper var - på trods af fyldige cv'er - ganske
ukendte herhjemme. Saltlageret var ikke desto mindre fyldt til bristepunktet,
og mens stående ovationer nærmere blev reglen snarere end
undtagelsen, begyndte også anmelderne at komme. De skrev om "kroppen
på scenen", "det ordløse teater", "billedteater",
"en ny tid" - en kædereaktion var sat i gang. I sommeren
1979 tog Schipper og Davies en tur til Festival of Fools i Amsterdam,
og den efterfølgende vinter blev der tænkt ambitiøse
tanker i Havnegade, der blev skrevet ansøgninger, og nye samarbejdspartnere
blev fundet med henblik på at lancere den første Fools Festival
i Danmark.
|
GÆSTESPIL 1978-1980 FORKBEARD FANTASY PEOPLE SHOW COMPAGNIE DU LIERRE TURNUS PIP SIMMONS THEATRE TUKAK TEATRET COMMUNA BAIRES TEMPS FORT ODIN TEATRET HESITATE & DEMONSTRATE ODIN TEATRET TUKAK TEATRET FOOTSBARN TRAVELLING THEATRE
|
|||
|